Vaffel Vest er strikket i et enkelt vaffelmønster med ribkanter og v-udskæring. Det særlige ved den er, at den er strikket i Baby Alpaca Mini Sets, der indeholder 5 forskellige farver, og dermed tilfører designet horisontale striber i forskellige bredder. Den er strikket nedefra og op, og er designet i samarbejde med BC Garn og Kremke Soul Wool.
Størrelse // XS (S) M (L) XL (XXL)
Strikkefasthed // 25 m x 31 p = 10 x 10 cm på pind 4.00 mm i vaffelmønster
Vejledende pinde // Rundpind 3.5 mm (40 og 60 cm) og rundpind 4.00 mm (60 el. 80 cm)
Anbefalet garn // 2 tråde BC Garn Baby Alpaca Mini Sets (625 m = 5 x 25 g)
Mængde // 2 (3) 3 (4) 4 (5) sæt
Bredde over brystet // ca. 41 (43) 45 (47) 49 (51) cm
Fuld længde // 50 (51) 52 (54) 56 (58) cm målt fra toppen af den ene skulder, på bagsiden af vesten.
Bevægelsesrum // ca. - 8 cm. Garnet er elastisk og strækker sig en del efter kroppen.
Sværhedsgrad // 2 ud af 5.