Morfar Vest er en af de få opskrifter, hvor jeg har stået med garnet i hånden før ideen i hovedet. Jeg VILLE designe noget i Isager Jensen. Da jeg gik i skuffen for at finde gamle inspirations kataloger (tak mormor), faldt jeg over et gammelt billede af min og min morfar inde i et af dem. Altså mig, da jeg var 1,5 år gammel. Morfar havde en strikket, stribet vest på. Og resten kan i selv gætte jer til. Min morfar er desværre død, men han er en af de mænd jeg har set allermest op til i både mit børne- og voksne liv. Derfor; en strikket hyldest til min elskede morfar.
Morfar vest er strikket i et klassisk, lige snit med dobbeltstrikkede kanter og vudskæring i halsen. Den er designet med bred rib, almindelig rib i bunden og knapper langs åbningen. Den er designet med ønsket om at skabe en old-school 70'er inspireret vest. Husk at læse hele opskriften igennem, inden du begynder.