Om sharins

 

 

Hejsa. Jeg hedder Amalie, jeg er 28 år, og kvinden bag sharins.

Sharin, hvem er det, tænker du måske? Det er mig! Da jeg var helt lille, havde jeg en ven, der begyndte at kalde mig Sharin. "Det betyder solstråle på Bosnisk", sagde han. Navnet sad fast, og er nu navnet bag mine strikkeopskrifter. Mit kunstnernavn, om du vil. Må man godt sige at man har sådan et, når man er en lille strikkedesigner? Anyways.. 
 

Jeg elsker at lave simple designs, men med mange detaljer. Jeg elsker at skabe og at gøre ide til virkelighed. Før jeg strikkede, hæklede jeg. Før jeg hæklede, syede jeg. Før jeg syede, malede jeg. You get the picture. Min mand synes til tider at det er træls, at jeg hellere vil strikke end at holde i hånd - ham om det (jeg lover at jeg også holder ham i hånden en gang imellem..)
 

Ved siden af mit strikke-alias, arbejder jeg som rekrutteringskoordinator i Region Hovedstaden. Desuden er jeg mor til Vera og gift med Simon. Jeg elsker at lave bål og sove i shelter. At plante grøntsager i haven og at bygge ting. 
 

Du kan altid sende mig en besked via @sharins.dk på instagram eller mail til info@sharins.dk. 
 

Tak fordi du strikker med!

Knus Sharin